Skakdag på MRS

Traditionen tro er fredagen inden vinterferien dedikeret til årets skakdag. De mindste elever spiller turnering i bondeskak, mens de resterende bliver delt i to grupper og spiller skak på tid. Efter gruppespillene bliver der i fællestimen spillet semifinaler og finaler. Det er altid spændende at sidde og spille finaler foran alle kammeraterne på skolen.
Når der ikke lige blev spillet skak blev der i løbet af dagen både filmet til en musikvideo i anledningen af en ny skak-sang, ligesom der blev dystet i samarbejdsøvelser for de ældste og filmhygget for de yngste. Alt i alt en rigtig dejlig dag.-